5 sal er for unge udviklingshæmmede i alderen 12-22 år
(2/2/2012)
Lærerne er meget smilende og imødekommende og de vil rigtig gerne kommunikere med os.
Trine og jeg prøver os frem med vores vietnamesiske ordbog at føre en samtale.
Klokken 9 ringer klokken og undervisningen skal startes. Lærerinderne er meget langsomme til at komme i gang, de kigger sig selv i spejlet flere gange, ordner negler og snakker indbyrdes med hinanden.
De unge har en meget fin
interaktion med hinanden, de gør meget for at hjælpe hinanden.
Nu starter undervisningen for alvor,
og de unge skal skrive skønskrift. Lærerinderne skriver en slags historie på
tavlen og de unge skal skrive efter. Hele seangsen tager ca. to timer.Klasselokale dørene står åben til gangene hvor det vrimler med mennesker og det er meget forstyrrende for de unge, men tilsyneladende generer det ikke lærerinderne.
Uroen breder sig hos de unge og den ene af lærerinderne slår hårdt ned i bordet så alle bliver forskrækket.
Den ene dreng har tydeligvis ikke
fået stået budskabet og han bliver skældt ud. Han græder og han græder…
Klokken ringer snart ud, og drengen
som fik skæld ud sidder henne i et hjørne og er meget ked af det. Det var
rigtig hårdt at se på fordi lærerinderne griner af ham og samtidig er det svært
at gå ind at konfrontere lærerinderne. Jeg satte mig ved siden af ham, tog ham
på skulderen. Han var så bange at han rystede over hele sin krop.
5 sal for vilde unge
udviklingshæmmede i alderen 12-22 år (2/2/2012)
Vi kommer ind i klasselokalet og det første jeg registrer er
at dørene minder mig om fængselstremmer, for at komme ind og ud skal der låses
op først.
Støjniveauet er meget højt og jeg har allerede ondt i
ørerne. En af pigerne går fra ende til ende og råber meget højt. Ingen tager
kontakt til hende!
Jeg er allerede meget utryg, da der er mange vilde børn, at
forholde sig til på så lidt plads. Jeg tror lærerinderne har mistet kontrollen
over dem for længst.
Der kommer to drenge hen til Trine og jeg, og de begynder at
tage deres hænder ned i mine bukser og jeg siger straks STOP!
Pigen som råber kommer hen og sætter sig ved siden af mig.
Jeg tænkte at det ville skabe lidt ro for os alle hvis hun fik positiv kontakt.
Hun er meget nærgående og stikker sit hoved direkte op i mit alt i mens hun
råber! Lærerinderne fniser…
Pludselig tager hun fat i mine øreringe og hiver til. På dette
tidspunkt er jeg så utryg fordi jeg ikke kan kommunikere med hende eller læse
hendes ansigtsudtryk, og jeg var bange for at hun kunne finde på at slå mig.
Jeg sagde til Trine at jeg ikke kunne holde ud at være på
denne stue. Vi tog vores ting efter kun at have været på stuen tyve min.
Lærerinderne kunne ikke helt forstå hvorfor!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar